www.knabstrup-specialisten.com

 

  Velkommen på knabstrup-specialisten.dk 
      Understedvej 91, Understed, 9300 Sæby.

 

                                             


 © Copyright: knabstrup-specialisten.dk- Websiden er beskyttet af: Lov om ophavsret - LBK. nr. 763 af 30. juni 2006. 

Kopiering og anvendelse af tekst og billeder uden tilladelse er ikke tilladt og vil blive retsforfulgt.

 

Jeg rydder op i min keramik samling og sælger ud af mine dubletter. 

- Køber du for min. kr. 500,- betaler jeg forsendelsen.   

 

 

 

 

 

  Sideoversigt:

 

 

                    

 

 Endre Hevezi  F. 1923 i Szeged (Ungarn).


 

Denne ungarske kunstner og arkitektstuderende, var ansat på Knabstrup i 1946-47. Han var som Zoltan Kiss og Lajos Mathè kommet til Danmark som flygtning i slutningen af 2. verdenskrig. På baggrund af en maleriudstilling i København, Hvor han møder Elsebet Granzow, kommer han i kontakt med Hedevig Granzow, en tvillingesøster til direktør Frida Schou.


Gennem bekendtskabet med familien Granzow, blev alle 3 ungarer tilknyttet Knabstrup og fremstillede her unika-ting, som idag er blevet samleobjekter.


Har formentlig ikke været så produktiv på Knabstrup, som sine 2 landsmænd, idet han også slog igennem som maler i Danmark i slutningen af 1950-erne. Han malede portrætter og landskaber og udstillede i København, Stockholm og flere andre skandinaviske byer. Desuden udformede han vægmalerier og stentøjsdekorationer og var også kunstneren bag en altertavle i Alderslyst kirke, indviet i 1948. (Se nederst på siden under rubrikken: Kirkeudsmykning).

 


 

Endre' Hevezi udvandrede senere til England og bosatte sig i London.

 

Her virkede han i første omgang som arkitekt, hvilket genopliver hans interesse for arkitektoniske udsmykninger. Han har bl.a udsmykket The Greek Board of Trade i London, School of Electronics of the Army i Arborfield m.fl.

 

Også interessen for kirkeudsmykning fortsættes i England. Udfører bl.a. dekorationer for kirken ved Allan Hall Catholic seminarium i Chelsea. Han største værk benævnes som værende dekorationen af Debra Libanos Cathedral i Etiopien.

 

Hans værker er bl.a. udstillet i National Gallery i Warszawa, National Gallery i Gdansk, Gallery of decorative Arts i Budapest, Mora Ferenc Museum i Szeged og i Usher Gallery i Lincoln. 
Kilde: Anthony B. Shilstone, London.

 

 

 

 

Herunder vises nogle af hans ting fra Knabstrup-tiden.

Kan du supplere med yderligere oplysninger om denne kunstner, hører jeg gerne fra dig.

 

*= Sælges    *= I privat eje 

 

 

 


 

Varenr. 141105     *Madonna 
Højde: 32 cm.

 

 


 

 

 

Varenr. 141104     *Lampe     
Højde: 26 cm.

 

 



 

Varenr. 141103     *Lampe     
Højde: 26,5 cm.  

 

 


 

 

Varenr. 141102     *Lampe     
Højde: 25,5 cm. 

 

 


 

 

Varenr. 141101     *Lampe     
Højde: 25 cm. 

 

 


 

 

Varenr. 141100     *Lampe       
Højde: 25 cm.  


 


 

 

Kompositioner:

 

 

 

 

Blandform på plade:  54 x 64 cm. 

  

 *      

 

 

 

 

 

          

 

 

 


 

 

Malerier:

 

 

 

 

   
Mål: 105 x 120 cm. 

 

 


 

 

Kirkeudsmykning:

 

 

 

 Alterbillede af Endre Hevezi i Alderslyst kirke - indviet 1948.

 

 

Altertavlens Maler internationalt kendt

Kilde: Silkeborg Avis, artikkel 23/01 1951

 

Megen anerkendelse til Endre Hevezi bl.a. for Ikast-Malerierne 

 

Den ungarske Arkitekt og Kunstmaler Andre Hevezi, gift med en Datter af Organist Sand Lauridsen, Silkeborg, malede lige efter befrielsen, inden han tog ophold i England, bl.a. den meget omtalte Altertavle i Alderslyst Kirke.

Desuden udstyrede han Phønix-Teatret i Ikast med 120 Kvadratmeter Kalkmalerier, og disse omtales i det sidste Nummer at det fornemme franske Kunsttidsskrift "La Revue Moderne". Anledningen er, at Endre Hevezi har deltaget i en stor Kunstudstil-ling i London og efter Kritikken placerede sig som Nr. 3.

Bladet bringer to Reproduktioner af Hevezi's Arbejder fra Phønix Teatretog skriver bl. a.:

Hans Kunst syntes nært beslægtet med de ungarske Senunpressionister, som Endre Hevezi kender helt til bunds, men den er tillige , efter at han har studeret Kunst og Malerteknik hos Docteur Bajo*, tillige stærkt præget af de franske Mestre.

Han har haft Udstillinger i Budapest i 1943 og 1944, i København i 1946 og 1948 og i Aarhus i 1947 samt i Stockholm samme Aar.

Endre Hevezi har Smag for de store, dekorative Kompensationer, som han forsyner med sine allegoriske, nøgne Figurer, og maaske netop paa baggrund af disse forekommer hans Landskabsgengivelser i Pastel og Akvarel særligt følsomme og personligprægede.

Han leger med Lysvirkninger, som han med god Virkning anbringer i Felter og Flager, saa de paa en udmærket Maade adskiller Himlen og Landskaberne i hans Motiver og giver en dynamisk Virkning over hans Værker.

I London genfinder man i hans Billeder de samme gode Egenskaber, Virtuositet og lyrisk Præg.

- En bedre Kritik kan man vel vanskelig faa, og det er glædeligt, at vi ogsaa her i Midtjylland har erhvervet saa gode Arbejder af en virkelig god, international anerkendt Kunstner.

 

* Nævnte Guyla Bajo var professor for de ungarske arkitektstuderende og kom sammen med disse ca. 100 unge arkitektstuderende, som flygtning til Danmark i slutningen af 2. verdenskrig. Han erhvervede 1942 sin Doktergrad i "Kunsten" og "Kristen Oldkyndigheds Æstetik" i Budapest.

 

 

***

 

Professor Guyla Bajo nævnes også i Zoltan Kiss's bog: Without a Blueprint.

 

I bogen beskrives de ungarske arkitektstuderendes flugt fra Ungarn til Danmark, perioden i Danmark og hans liv og karriere i Vancouver.

Bogen starter i Budapest den 4. december 1944. Den russiske hær nærmer sig Budapest og luftsirenerne kører i timevis hver dag, hverdagen er kaotisk. Regeringen beslutter at bringe 2000 studerende i sikkerhed, for at sikre efterfølgende viden. De unge arkitektstuderende, så vidt jeg kan vurdere ud fra oplysninger i bogen, ca. 225 personer og deres professorer bliver sendt af sted på deres flugt fra Budapest til Wien, videre gennem Tjekkoslovakiet til Breslau og derfra til Dresden/Halle. I Halle bliver gruppen delt i 2 grupper.

Gruppen der drager mod Danmark er på ca. 100 personer, der efter at have gennemgået umenneskelige vilkår på turen, når helskindet frem. Den anden gruppe der består af ca. 125 personer, der drager vestpå i Tyskland, bliver kort efter delingen bombet i deres tog og ca. 100 af dem bliver dræbt.

Gruppen der skal til Danmark kommer til Ribe og videre til Esbjerg – Nyborg – Korsør. I lejren i Korsør begynder deres professorer at undervise igen og her nævnes at Bajo’s tiltag med et malerkursus, som populært. Bajo beskrives som en god maler. Senere beskrives hans speciale som historieunderviser, maler og violinist. Endrè Hevezi benævnes også som en anden talentfuld maler, der spillede cello og de 2 starter et orkester, sammen med 2 andre studerende.

Senere sendes flygtningene videre til Silkeborg på Junkers institut og kommer hertil den 23. oktober 1945.

Bajo og Hevezi nævnes som de mest talentfulde malere i gruppen og sammen arrangere de en udstilling på Sønderports tagrestaurant  i dagene 16-17-18-19 dec. 1945 med egne og 4 andre kunstneres værker, bl. a. de 2 øvrige Knabstrup-kunstnere Lajos Mathe' og Zoltan Kiss.

 

Kunstner-gruppen udstillede på Sønderport Tagrestaurant.

Herunder vises oversigt over udstillede værker på udstilling den 16. - 19. december 1945.

Kilde: Zoltan Kiss

 

 

           Kilde: Zoltan Kiss

 

 


 

Er du ejer af en ting fra Knabstrup som jeg ikke har billede af, så send et foto på orange baggrund

- fotoet vil blive vist på min hjemmeside, markeret: I privat eje.

 


©Copyright: knabstrup-specialisten.dk
Denne web-side er beskyttet af: Lov om ophavsret - LBK. nr. 763 af 30. juni 2006.
Kopiering og anvendelse af tekster/billeder uden tilladelse er ikke tilladt og vil blive retsforfulgt.